Det kan være en stor belastning at leve med afhængighed. Du kan få hjælp til at opnå frihed fra afhængighed og dårlige vaner gennem SMART Recovery konceptet. Det er et selvhjælpsprogram med ugentlige møder.
På SMART møderne hjælper deltagerne hinanden og bruger SMART værktøjer og teknikker til at opnå uafhængighed fra deres vanedannende adfærd gennem 4 punkter:
- Opbygning og vedligeholdelse af motivation
- Håndtering af trang
- Håndtering af tanker, følelser og adfærd
- At skabe og leve et afbalanceret liv
SMART er evidensbaseret, IKKE-religiøst og effektivt overfor en lang række vanedannende og problematiske typer adfærd f.eks. rygning, alkohol, stoffer, gambling, internet, spiseforstyrrelser, sex. SMART er Recovery-orienteret – en positiv og håbefuld tilgang med fokus på det personlige valg og anerkendelse af, at der er mange veje til et mere meningsfuldt og afbalanceret liv. SMART støtter dig i at træffe disse valg, at finde disse veje og tage magten tilbage i dit eget liv.
Det er gratis at deltage på SMART Recovery møder, og du kan være anonym. Du bliver guidet af kompetente, uddannede facilitatorer, der selv har haft afhængighed. Der er face-to-face møder og mulighed for at deltage på online møder.
SMART er en global organisation og er repræsenteret i over 20 lande verden over.
Selvhjælpsprogrammet er for dig, der ønsker at opnå frihed fra afhængighed og dårlige vaner. Der deltager mennesker med forskellige vaner, men man oplever ofte de samme problematikker.
Der møder ofte ca. 5 deltagere op. Du skal være minimum 18 år for at kunne deltage.
Hvor
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg.
Der er ingen tilmelding, du kan bare møde op.
Hvornår
Mandage kl. 19.00-20.30.
Ring til facilitatorerne på telefon 20 15 99 35 for infomation.
Første gang er du velkommen til at komme fra kl. 18.30 og få en snak og introduktion til møderne. Som ny er du også meget velkommen til bare at lytte og stille og roligt finde ud af, om SMART er noget for dig.
Der er hjælp at hente, hvis du vil ud af dit misbrug, din afhængighed eller dårlige vane.
I SMARTs ungegruppe kan du nedbryde fordommene om og opnå frihed fra afhængighed og selvskadelige mønstre ved at snakke med andre unge som dig selv. Du bliver guidet af andre unge, der selv har haft lignende udfordringer.
Der deltager mennesker med forskellige vaner, men man oplever ofte de samme problematikker.
For at deltage i ungemøder skal du være mellem 15 og 25 år.
Hvor
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg.
Der er ingen tilmelding, du kan bare møde op.
Hvornår
Onsdage kl. 19.00-20.30.
Ring til unge facilitatorerne på telefon 21 32 93 08 for infomation.
Første gang er du velkommen til at komme fra kl. 18.30 og få en snak og introduktion til møderne. Som ny er du også meget velkommen til bare at lytte og stille og roligt finde ud af, om SMART er noget for dig.